Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.
Opslagsværk om influenza
Influenza: symptomer, smitte, sæson og sygdommens historie
Hvad influenza er, hvordan sygdommen typisk forløber og smitter, og hvad dens historie rummer. Et neutralt og beskrivende opslagsværk.
Slå op i registret
Indholdsfortegnelse
Kapitlerne
Opslagsværket er delt i fire dele: selve sygdommen, sæsonen og den offentlige ordning, historien bag de store pandemier og til sidst opslag i ord, navne og spørgsmål.
Del I Sygdommen
-
Symptomer kapitel 01
Hvilke symptomer influenza typisk giver, hvordan et forløb ofte ser ud, og hvorfor tegnene kan minde om andre luftvejsinfektioner.
-
Influenza eller forkølelse kapitel 02
Influenza, forkølelse og covid-19 sammenlignet: start, symptomer, inkubationstid og forløb, beskrevet generelt ud fra WHO og Wikipedia.
-
Smitte kapitel 03
Hvor lang tid der typisk går fra smitte til symptomer, hvornår og hvor længe influenza smitter, og hvordan virus spredes.
-
Influenzavirus kapitel 04
Overblik over influenzavirus: de fire typer A, B, C og D, H- og N-undertyper og forskellen på antigen drift og antigen shift.
Del II Sæson og samfund
-
Sæsonen kapitel 05
Hvornår influenzasæsonen typisk ligger i Danmark, forskellen på epidemi og pandemi, og hvem der overvåger influenza i Danmark, Europa og verden.
-
Vaccination kapitel 06
Neutral beskrivelse af den offentlige influenzavaccination i Danmark: hvem der fastlægger ordningen, målgrupperne, sæsonen og sammensætningen.
-
Risikogrupper kapitel 07
Hvilke grupper myndighederne regner som i øget risiko for alvorlig influenza: ældre, gravide, små børn og personer med visse kroniske sygdomme.
Del III Historien
-
Den Spanske Syge kapitel 08
Den spanske syge var en influenzapandemi 1918–1920. Forløbet i bølger, forklaringen på navnet og hvordan sygdommen ramte Danmark.
-
Pandemier kapitel 09
Tidslinje over influenzapandemierne 1889–1890, 1918–1920, 1957–1958, 1968–1969 og 2009–2010 samt forklaring af fugleinfluenza og svineinfluenza.
Del IV Opslag
-
Ordbog kapitel 10
Ordbog med 37 begreber om influenza fra A til Å, fx antigen drift, pandemi og inkubationstid, samt ordets oprindelse og influenza på engelsk.
-
Navneforvekslinger kapitel 11
Haemophilus influenzae er en bakterie, parainfluenza en anden virusgruppe, og maveinfluenza skyldes ikke influenzavirus. Her er forskellene.
-
Spørgsmål og svar kapitel 12
Korte svar på almindelige spørgsmål om influenza: symptomer, varighed, inkubationstid, smittetid og sæson, med henvisning til læge og sundhed.dk.
Tidslinje
Fra 1889 til i dag
Influenzavirus ændrer sig hele tiden. Engang imellem opstår en ny variant af influenza A, som næsten ingen har mødt før, og så kan den brede sig som en pandemi. Tidslinjen viser de fem store pandemier siden 1889, de første tilfælde af fugleinfluenza hos mennesker og den årlige sæson.
-
1889: Russisk influenza
Pandemi, der bredte sig over Europa i vinteren 1889–1890.
-
1957: Asiatisk influenza
Undertype H2N2
En ny undertype af influenza A bredte sig fra Asien til resten af verden.
-
1968: Hongkong-influenza
Undertype H3N2
Undertypen H3N2 har siden været en fast del af sæsoninfluenzaen.
-
1997: Fugleinfluenza hos mennesker
Undertype H5N1
De første kendte tilfælde af fugleinfluenza H5N1 hos mennesker blev fundet i Hongkong.
-
2009: Svineinfluenza
Undertype H1N1
En ny variant af H1N1 spredte sig verden over i løbet af få måneder.
-
I dag: Sæsoninfluenza
Influenza A og B cirkulerer hvert år, i Danmark mest i vinterhalvåret.
Influenza er en smitsom luftvejsinfektion, som skyldes influenzavirus. Sygdommen begynder typisk pludseligt med feber, hoste og kropslig utilpashed, og i et land som Danmark opstår epidemierne især om vinteren. Her er et overblik over sygdommen. Hvert emne har sin egen side.
Sitet er beskrivende. Det indeholder hverken sundhedsråd eller anbefalinger af bestemte midler. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.
Hvad er influenza?
Influenza skyldes RNA-vira i familien Orthomyxoviridae, de såkaldte influenzavira. Sygdommen rammer luftvejene og regnes blandt de akutte virale luftvejsinfektioner. Også fugle og andre pattedyr kan få influenza, og derfor findes ord som fugleinfluenza og svineinfluenza.
Hos mennesker er det ifølge WHO typerne A og B, der står bag de sæsonbetonede epidemier. Typerne og deres undertyper er forklaret under Influenzavirus: type A, B, C og D.
Symptomer og forløb
Det typiske billede er en pludselig start med feber, tør hoste, hovedpine, muskel- og ledsmerter, ondt i halsen og en tydelig følelse af at være syg. Feberen ligger ofte mellem 38 og 39 grader. Der går ofte omkring to dage fra smitte til de første symptomer, og WHO skriver, at de fleste kommer sig inden for omkring en uge. Hoste og træthed kan vare længere.
En pludselig høj feber sammen med tydelig kropslig svækkelse nævnes som et af de træk, der adskiller influenza fra en almindelig forkølelse. Tegn, forløb og komplikationer er beskrevet på siden om influenza symptomer. Korte svar, fx om influenza symptomer uden feber, står under Spørgsmål og svar om influenza.
Influenza, forkølelse og covid-19
Influenza, forkølelse og covid-19 er alle luftvejsinfektioner, og tegnene overlapper. Hoste, ondt i halsen, træthed og feber kan forekomme ved dem alle. WHO påpeger, at flere luftvejsvira kan give influenzalignende sygdom, og at en endelig diagnose kræver en laboratorieprøve.
Forskellene i start, symptomer, inkubationstid og forløb er stillet op i en tabel på siden om influenza smittetid og forskellene til forkølelse og covid-19.
Smitte, inkubationstid og smittetid
Influenza smitter især via dråber fra hoste og nys og via kontakt, fx hænder og genstande, der har været i berøring med slim fra luftvejene. Ifølge ECDC kan virus påvises fra dagen før symptomerne begynder og til omkring fem til syv dage efter. Smittetiden kan være længere hos små børn, ældre og personer med nedsat immunforsvar. Man kan altså smitte, før man selv ved, at man er syg.
Tallene for influenza inkubationstid og smittetid er samlet under Smitte.
Er der influenza i øjeblikket?
Influenza overvåges løbende. Statens Serum Institut følger sygdommen i Danmark, og ECDC samler overvågningsdata fra hele Europa. Hvor mange der er syge, varierer fra sæson til sæson. Siden Er der influenza i øjeblikket? forklarer, hvordan overvågningen er bygget op, og hvor man finder de aktuelle tal.
Vaccination og risikogrupper
De danske sundhedsmyndigheder tilbyder influenzavaccination til udvalgte grupper. Hvilke grupper og hvornår tilbuddet gælder, kan ændre sig fra sæson til sæson. Siden om vaccination beskriver ordningens opbygning uden at give anbefalinger. Spørgsmål om vaccination af den enkelte hører under egen læge.
WHO nævner gravide, børn under fem år, personer på 65 år og derover, personer med kroniske sygdomme og personer med nedsat immunforsvar som grupper med større risiko for et alvorligt forløb. Siden Risikogrupper beskriver, hvordan myndighederne inddeler dem, herunder ældre, gravide, børn og kronisk syge.
Historien: pandemier og den Spanske Syge
Influenza har givet anledning til pandemier. Ifølge Wikipedia kostede tre influenzapandemier i 1900-tallet millioner af mennesker livet, og hver af dem skyldtes en ny virusstamme hos mennesker. Den første var den Spanske Syge, som rasede i 1918. Læs mere under Den Spanske Syge 1918–1920 og Influenzapandemier gennem tiden – fra 1889 til fugleinfluenza.
Navne, der ligner
Haemophilus influenzae er en bakterie og ikke en influenzavirus, selv om navnet lyder sådan. »Maveinfluenza« er i daglig tale en mave-tarm-infektion uden forbindelse til influenzavirus, og parainfluenza er også noget andet. Navnene er gennemgået under Haemophilus influenzae, parainfluenza og maveinfluenza. Begreberne fra A til Å står i ordbogen.
Er du i tvivl?
Kan du ikke afgøre, hvad dine symptomer skyldes, så kontakt egen læge eller lægevagten. Sundhed.dk og Sundhedsstyrelsen (sst.dk) har officiel information til borgere.
Spørgsmål og svar
Hvor mange dage har man feber ved influenza?
Det varierer fra person til person. ECDC beskriver, at de almene symptomer, fx feber og muskelsmerter, hos voksne typisk varer nogle få dage, mens hoste og træthed kan vare længere.
Kan man have en infektion i kroppen uden at have feber?
Ja. Ikke alle, der smittes med influenzavirus, får tydelige symptomer, og feber er ikke nødvendigvis til stede. Opgørelserne af, hvor stor en andel der ingen symptomer får, varierer mellem kilderne. Hvad symptomer skyldes, afgør en læge.
Hvor længe kan man forvente at være træt efter influenza?
Kilderne beskriver, at træthed og utilpashed kan fortsætte i nogle uger efter de øvrige symptomer. Hvor længe, varierer fra person til person.
Hvordan ved man, at man har influenza?
Symptomerne alene er ikke nok, fordi andre luftvejsvira kan give lignende sygdom. WHO skriver, at en endelig diagnose kræver en laboratorieprøve. Kontakt egen læge, hvis du er i tvivl.
Kilder
Register
Kapitlerne fra A til Å
Registret samler kapitlerne efter forbogstav. Leder du efter et enkelt fagudtryk, så slå op i ordbogen.
D
- Den Spanske Syge Den spanske syge 1918–1920: forløb, bølger og Danmark
I
- Influenza eller forkølelse Influenza, forkølelse eller covid-19? Forskellene på luftvejsinfektionerne
- Influenzavirus Influenzavirus: type A, B, C og D
N
- Navneforvekslinger Haemophilus influenzae, parainfluenza og maveinfluenza – navne, der ligner
O
- Ordbog Ordbog: influenza fra A til Å
P
- Pandemier Influenzapandemier gennem tiden – fra 1889 til fugleinfluenza
R
- Risikogrupper Risikogrupper: ældre, gravide, børn og kronisk syge
S
- Smitte Smitte, inkubationstid og smittetid ved influenza
- Spørgsmål og svar Spørgsmål og svar om influenza
- Symptomer Symptomer på influenza – og hvordan et forløb typisk ser ud
- Sæsonen Influenzasæsonen i Danmark og overvågningen af den
V
- Vaccination Influenzavaccination i Danmark: sådan er ordningen bygget op