Influenzapandemier gennem tiden – fra 1889 til fugleinfluenza

Siden 1889 har verden oplevet fem store influenzapandemier: 1889–1890, 1918–1920, 1957–1958, 1968–1969 og 2009–2010. Kun influenza A er kendt for at kunne forårsage pandemier, men for den første af dem er årsagen stadig omdiskuteret. Siden samler de fem pandemier i en tidslinje og forklarer, hvad begreberne fugleinfluenza og svineinfluenza betyder.

Hvad er en influenzapandemi?

En influenzapandemi opstår, når et nyt influenzavirus, som befolkningen kun har lidt eller ingen immunitet over for, begynder at sprede sig vedvarende mellem mennesker og når store dele af verden. Det nye virus stammer ofte fra dyr, fx grise, høns eller ænder.

Fagfolk skelner mellem to former for ændring i virus:

• Antigen drift er små, gradvise ændringer i virus, som sker løbende over tid.
• Antigen shift er et større spring, hvor en ny subtype opstår, bl.a. når gener fra forskellige virus blandes. Det er den mekanisme, der forbindes med pandemier.

Begreberne er forklaret nærmere i ordbogen. Sæsoninfluenza optræder som årlige epidemier, som beskrives under influenzasæsonen. Pandemier kommer derimod uregelmæssigt, og WHO peger på, at tidspunktet og den virus, der forårsager den næste, er svære at forudsige.

Tidslinje: de fem pandemier

Periode	Almindeligt navn	Subtype	Anslåede dødsfald på verdensplan
1889–1890	Russisk influenza	Uafklaret	Ca. 1 million
1918–1920	Den spanske syge	H1N1	Ca. 17–100 millioner
1957–1958	Asiatisk influenza	H2N2	Ca. 1–4 millioner
1968–1969	Hongkong-influenza	H3N2	Ca. 1–4 millioner
2009–2010	Svineinfluenza	H1N1 (varianten H1N1/09)	Skøn fra ca. 150.000 til ca. 575.000

Tallene er skøn, og de afhænger af kilde og beregningsmetode. De kan ikke uden videre sammenlignes, fordi overvågning og registrering har set meget forskellig ud i de fem perioder.

1889–1890: russisk influenza

Den første af de fem blev kaldt russisk influenza. Hvad der forårsagede den, er uafklaret. Ældre analyser pegede på en influenza A-virus af typen H2N2, mens nyere analyser peger på et coronavirus. Der er ikke enighed om svaret.

1918–1920: den spanske syge

Pandemien i 1918–1920 skyldtes en H1N1-virus og er den, hvor dødstallet skønnes højest af de fem. Forløb, bølger, navnets oprindelse og situationen i Danmark er beskrevet på siden om den spanske syge. Pandemien omtales også som influenza 1918.

1957–1958: asiatisk influenza

Den asiatiske influenza skyldtes en H2N2-virus og er opført med anslået 1–4 millioner dødsfald på verdensplan.

1968–1969: Hongkong-influenza

Hongkong-influenzaen skyldtes en H3N2-virus. Den nedstammer fra H2N2-virusset fra 1957–1958 gennem et antigenskift, hvor gener fra forskellige subtyper blev blandet til en ny virus. Dødstallet skønnes til 1–4 millioner.

2009–2010: svineinfluenza

Pandemien i 2009 skyldtes en ny H1N1-variant, kaldet H1N1/09. Virusset var en blanding af fire kendte H1N1-stammer: en der normalt findes hos mennesker, en hos fugle og to hos svin. WHO hævede den 11. juni 2009 pandeminiveauet til det højeste trin, fase 6.

Over 18.000 dødsfald blev bekræftet ved laboratorieprøver, men det faktiske tal var sandsynligvis højere, fordi overvågningen var begrænset. Beregnede skøn ligger omkring 284.000 dødsfald, og tabellen i kilden angiver et spænd fra ca. 150.000 til ca. 575.000.

Fugleinfluenza (H5N1 m.fl.)

Fugleinfluenza er influenza forårsaget af virus, der primært findes hos fugle. Vilde vandfugle er det vigtigste naturlige reservoir for de fleste influenza A-subtyper. Faglig betegnelse er aviær influenza. Virus kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker, og sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker, kaldes zoonoser.

H5N1. De første kendte tilfælde hos mennesker blev rapporteret i 1997 under et udbrud blandt fjerkræ i Hongkong. Siden 2003 har H5N1 spredt sig blandt fugle. Ifølge Wikipedia blev der fra 1. januar 2003 til 12. december 2024 konstateret 954 tilfælde af H5N1 hos mennesker, fordelt på 24 lande. I Europa blev det første udbrud af H5N1 konstateret i Rumænien i oktober 2005. I Danmark blev virus bekræftet 16. marts 2006, og der blev fundet fugleinfluenza på 28 lokaliteter mellem 15. marts og 30. juni samme år.

Andre subtyper. H7N9 gav de første humane tilfælde i Kina i 2013. WHO har rapporteret over 1.500 tilfælde mellem 2013 og 2019 og ingen nye siden 2019. H9N2 har givet humane infektioner siden 1999, og H5N6 har givet enkelte tilfælde siden 2014, især i Kina.

Smitte til mennesker. Smitte sker især ved tæt kontakt med smittede dyr eller forurenede omgivelser, fx markeder med levende fugle. WHO oplyser, at de zoonotiske influenzavirus, der cirkulerer i øjeblikket, ikke har vist vedvarende smitte mellem mennesker. Det er netop et sådant skridt, der ville være en forudsætning for en pandemi. Om de nuværende fugleinfluenzavirus nogensinde vil give en pandemi, er ukendt.

Svineinfluenza

Svineinfluenza er influenza forårsaget af virus, der cirkulerer hos grise. Dyrevirus får navn efter den vært, de primært findes hos. Svinevirus kan i enkelte tilfælde smitte mennesker, og WHO har registreret sporadiske tilfælde med subtyperne A(H1) og A(H3). Forløbene har generelt lignet sæsoninfluenza, men nogle patienter er blevet indlagt.

Pandemien i 2009 omtales ofte som »svineinfluenza«, fordi to af de fire stammer, som virus var blandet af, fandtes hos svin. Se tidslinjen ovenfor.

Dyreinfluenza og sæsoninfluenza

Sæsoninfluenza skyldes virus, der cirkulerer blandt mennesker. Fugle- og svineinfluenza er primært dyresygdomme, som kun sjældent smitter til mennesker. Skellet kan blive mindre, hvis gener fra dyre- og menneskevirus blandes, og det er den mekanisme, der ligger bag et antigenskift og dermed en mulig ny pandemi.

Fagbegreberne findes i ordbogen. De typiske tegn på sæsoninfluenza beskrives under symptomer, og forskellen på influenza og forkølelse under influenza eller forkølelse. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om din egen sundhed.