Ordbog: influenza fra A til Å

Ordbogen forklarer 37 begreber om influenza i alfabetisk rækkefølge, fra aerosol til zoonose. Definitionerne er korte og neutrale. På engelsk hedder influenza »influenza«, i daglig tale »flu«, og ordet kommer fra italiensk, hvor det betyder indflydelse.

Influenza på engelsk

Ordet er det samme på engelsk: influenza. I daglig tale bruges den korte form flu, og WHO omtaler sæsoninfluenza som »seasonal influenza (the flu)«. Tabellen viser de mest brugte fagord.

Dansk	Engelsk
influenza	influenza, flu
sæsoninfluenza	seasonal influenza, seasonal flu
fugleinfluenza	avian influenza, bird flu
svineinfluenza	swine influenza, swine flu
den spanske syge	Spanish flu
epidemi	epidemic
pandemi	pandemic
inkubationstid	incubation period
smittetid	infectious period
zoonose	zoonosis, zoonotic disease
maveinfluenza	stomach flu (dagligdags om gastroenteritis)

Ordets oprindelse

Ifølge Den Danske Ordbog er influenza lånt fra italiensk og går tilbage til latin influentia, der betyder »indflydelse«. Navnet afspejler en gammel forestilling om, at sygdommen skyldtes en påvirkning fra himmellegemerne.

A

• Aerosol: Meget små partikler, der kan svæve i luften. ECDC nævner, at smitteholdige aerosoler kan have en rolle ved influenzasmitte.
• Antigen: Et stof, ofte et protein på overfladen af en virus eller bakterie, som immunsystemet kan genkende.
• Antigen drift: Gradvise, små ændringer i virussets gener, opstået ved mutationer. Ændringerne sker løbende over tid og ses hos de sæsoninfluenzavirus, der cirkulerer blandt mennesker.
• Antigen shift (antigenskift): Et større genetisk spring, der kan give en ny subtype. Det kan ske, når H- og N-gener fra fugle- eller svinevirus indgår i et virus ved omsortering. Forbindes med pandemier.
• Aviær influenza: Fagligt udtryk for fugleinfluenza. Se F.

B

• Basalt reproduktionstal (R0): Det gennemsnitlige antal personer, en smittet person smitter videre i en befolkning uden immunitet. For sæsoninfluenza angiver ECDC, at en smittet i gennemsnit smitter færre end to personer uden immunitet.

D

• Dråbesmitte: Smitte via små væskedråber, der slynges ud ved hoste og nys. ECDC nævner, at personer inden for ca. én meter kan blive smittet.

E

• Endemi: En sygdom, der forekommer vedvarende i et område eller en befolkning, typisk på et nogenlunde stabilt niveau.
• Epidemi: Et udbrud, hvor antallet af tilfælde i et område og en periode er højere end forventet. Sæsoninfluenza optræder som årlige epidemier.

F

• Fugleinfluenza: Influenza forårsaget af virus, der primært findes hos fugle, og som i sjældne tilfælde kan smitte mennesker. Se pandemier.

H

• H1N1: En subtype af influenza A. Den forårsagede pandemierne i 1918–1920 og 2009. Se den spanske syge.
• H3N2: En subtype af influenza A. Den forårsagede Hongkong-influenzaen 1968–1969. WHO nævner A(H1N1) og A(H3N2) som de subtyper, der i øjeblikket cirkulerer hos mennesker.
• H5N1: En subtype af influenza A, kendt fra fugleinfluenza. H5 og N1 henviser til typen af hæmagglutinin og neuraminidase.
• Haemophilus influenzae: En bakterie, der ikke er influenzavirus. Se navneforvekslinger.
• Hæmagglutinin (H): Et protein på overfladen af influenza A-virus. ECDC opdeler det i typerne H1–H18. Bogstavet H i fx H3N2 henviser til det.

I

• Influenza: En smitsom luftvejssygdom forårsaget af influenzavirus. Symptomerne beskrives under symptomer.
• Influenzalignende sygdom (ILI): Betegnelse for et sygdomsbillede med bl.a. feber og luftvejssymptomer, der bruges i overvågning, uden at årsagen er påvist ved en laboratorieprøve. Også andre virus end influenza kan give sygdomsbilledet. Se influenza eller forkølelse.
• Influenzavirus A, B, C og D: Fire typer af influenzavirus. Type A og B giver sæsonepidemier, og kun type A er kendt for at have forårsaget pandemier. Type C giver som regel milde infektioner, og type D rammer hovedsageligt kvæg og er ikke kendt for at smitte mennesker. Se influenzavirus.
• Inkubationstid: Tiden fra smitte til de første symptomer. Ved influenza er den ca. to dage i gennemsnit, med et spænd fra en til fire dage. Se smitte.

K

• Kontaktsmitte: Smitte, der sker indirekte, fx via hænder eller genstande, der er forurenet med sekret fra luftvejene.

L

• Letalitet: Andelen af de syge, der dør af sygdommen. Adskiller sig fra dødelighed, som opgøres i forhold til hele befolkningen.

M

• Maveinfluenza: Dagligdags ord for mave-tarminfektion (gastroenteritis). Skyldes ikke influenzavirus. Se navneforvekslinger.
• Mutation: En tilfældig ændring i virussets arvemateriale. Mutationer ligger bag antigen drift.

N

• Neuraminidase (N): Et protein på overfladen af influenza A-virus. ECDC opdeler det i typerne N1–N11. Bogstavet N i fx H1N1 henviser til det.

O

• Orthomyxoviridae: Den virusfamilie, som influenzavirus hører til. Parainfluenzavirus hører til en anden familie, Paramyxoviridae.

P

• Pandemi: En epidemi, der spreder sig over store dele af verden. For influenza forudsætter det et nyt virus, som spreder sig mellem mennesker. Pandemier optræder med uregelmæssige mellemrum, og den seneste influenzapandemi var i 2009. Se pandemier.
• Parainfluenza: En gruppe virus, de humane parainfluenzavirus, som ikke er influenzavirus. Se navneforvekslinger.

R

• Reassortment (omsortering): Udveksling af genafsnit mellem to forskellige virus, der smitter samme celle. Influenzavirus har sit arvemateriale delt i flere stykker, og udvekslingen kan give nye kombinationer.
• Reservoir (værtsdyr): De dyr, hvor et virus vedvarende cirkulerer. Ifølge ECDC har influenza A et dyrereservoir, og det regnes for en af grundene til, at kun type A er kendt for at have givet pandemier. Vilde fugle regnes for et vigtigt reservoir.
• Risikogruppe: En gruppe, som sundhedsmyndighederne vurderer har større risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Se risikogrupper.
• RNA-virus: Et virus, hvis arvemateriale består af RNA i stedet for DNA. Influenzavirus er RNA-virus.

S

• Smittetid: Perioden, hvor en smittet person kan smitte andre. Ved influenza kan virus typisk påvises i næse- og svælgprøver fra ca. en dag før symptomerne begynder til fem til syv dage efter. Se smitte.
• Subtype: Underinddeling af influenza A efter kombinationen af hæmagglutinin og neuraminidase, fx H3N2. Influenza B inddeles i stedet i to linjer, Victoria og Yamagata.
• Svineinfluenza: Influenza forårsaget af virus, der cirkulerer hos grise. Se pandemier.
• Sæsoninfluenza: De influenzaudbrud, der vender tilbage år efter år. I områder med tempereret klima optræder de hovedsagelig om vinteren. WHO anslår ca. en milliard tilfælde om året på verdensplan. Se influenzasæsonen.

V

• Vaccination: Indgivelse af en vaccine. Hvordan den offentlige ordning for influenzavaccination er bygget op i Danmark, beskrives under vaccination.

Z

• Zoonose: En sygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker. Fugleinfluenza og svineinfluenza er eksempler.

Er der influenza i omløb?

Det ændrer sig fra uge til uge og fra sæson til sæson. Overvågningen i Danmark, og hvordan man læser den, beskrives på siden om influenzasæsonen. Aktuelle tal offentliggøres af Statens Serum Institut, og generelle oplysninger om sygdomme findes hos Sundhedsstyrelsen. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om symptomer.