Den spanske syge 1918–1920: forløb, bølger og Danmark

Den spanske syge var en influenzapandemi, der ramte hele verden fra 1918 til 1920. Den skyldtes en influenza A-virus af typen H1N1 og kom i flere bølger. Dødstallet skønnes at ligge mellem ca. 17 og 100 millioner, og omkring 50 millioner er det tal, der oftest nævnes. I Danmark skønnes 15.000–18.000 at være døde.

Siden gennemgår forløbet, forklarer navnet og samler det, der er kendt om sygdommens vej gennem Danmark. Den er historisk og beskrivende og giver ingen sundhedsråd. Hvis du er i tvivl om symptomer i dag, så tal med din læge.

Hvad er influenza?

Influenza er en smitsom luftvejssygdom, der skyldes influenzavirus. Der findes fire typer, A til D, og kun type A er kendt for at have forårsaget pandemier. Typerne beskrives på siden om influenzavirus, og de typiske symptomer på siden om symptomer på influenza.

Hvad var den spanske syge?

Den spanske syge regnes for en af historiens dødeligste pandemier. Anslået 500 millioner mennesker blev smittet, svarende til omkring en tredjedel af jordens befolkning dengang. Til sammenligning skønnes omkring 9–11 millioner soldater at være døde under Første Verdenskrig. Pandemien brød ud nogle måneder før krigens afslutning, og krigen satte sit præg på forløbet.

Alle tal i teksten er skøn. Ikke alle tilfælde blev registreret dengang, og mange opgørelser bygger på senere beregninger. De øvrige pandemier er samlet på siden om influenzapandemier gennem tiden.

Influenza 1918: forløbet i bølger

Pandemien kom i flere bølger, og tidspunkter og alvorlighed varierede fra land til land.

Bølge	Tidsrum	Kendetegn
Første	Forår og sommer 1918	Forholdsvis mild. Pandemien dateres ofte til marts 1918 ved en militærlejr i Kansas, USA
Anden	Fra sidste halvdel af august 1918	Langt dødeligere end den første. Oktober 1918 var den måned med flest dødsfald
Tredje	Vinter og forår 1919	Nye udbrud på den nordlige halvkugle. Australien, som havde holdt sygdommen ude med streng karantæne ved havnene, fik sine første tilfælde i januar 1919
Fjerde	Vinter 1920	Sene udbrud i bl.a. Polen, USA og Danmark

Midt i 1920 betragtes pandemien bredt som overstået. Almindelig sæsoninfluenza vendte tilbage i 1921–22.

Hvorfor hedder den »spansk«?

Navnet er misvisende. Under Første Verdenskrig var nyheder om sygdom og dødsfald i de krigsførende lande underlagt censur, mens aviser i det neutrale Spanien kunne skrive frit. Det fik det til at se ud, som om sygdommen havde sit udspring dér. Kong Alfons 13. af Spanien var blandt de første kendte smittede, og omtalen af hans sygdom regnes for den første offentlige omtale.

Der har også været andre navne. Briterne talte om »Flanders flu«, og i Spanien kaldte man den »den franske syge«. Mange forfattere foretrækker i dag den neutrale betegnelse »influenzapandemien 1918–1920«.

Hvor kom den fra, og hvilket dyr stammer den fra?

Hvor pandemien opstod, er stadig omdiskuteret. De tidligste dokumenterede tilfælde er fra Kansas i USA i januar 1918, men ifølge engelsk Wikipedia fandt en undersøgelse fra 2018 tegn imod en oprindelse dér og pegede i stedet på Nordamerika mere generelt. Andre forskere har peget på udbrud i Frankrig og England i 1916–17 eller på Kina.

Virusset var en H1N1-virus. Ifølge Wikipedia har genetiske analyser af vævsprøver fra ofre, bl.a. lungevæv bevaret i formalin og prøver fra ofre i permafrost på Svalbard og i Alaska, vist, at virusset i flere træk lignede fugleinfluenza og samtidig var tilpasset mennesker. Hvordan og hvor overgangen fra dyr til mennesker skete, er ikke afklaret. Begrebet for sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker, er zoonose, som forklares i ordbogen.

Hvem blev ramt?

Aldersmønstret afveg fra almindelige influenzaepidemier: mange af de døde var unge voksne på 15–45 år. Forskere har diskuteret flere forklaringer, bl.a. en voldsom reaktion i kroppens eget immunsystem, men der er ikke enighed om årsagen.

Krigen fremmede smitten. Troppebevægelser, trange forhold og øget rejseaktivitet gav virusset gode vilkår. Smitten ramte Centralmagterne tidligere og hårdere end de allierede.

I de værste forløb udviklede sygdommen sig til svær lungebetændelse med åndenød og blålig hud. Smitten gik som ved andre influenzatyper via dråber og aerosoler. Smittevejene gennemgås på siden om smitte, inkubationstid og smittetid.

Den spanske syge i Danmark

Sygdommen nåede Danmark i sommeren 1918. Forløbet fulgte tre bølger. Tallene nedenfor er anmeldte tilfælde. Sundhedsstyrelsen skønnede i 1919, at kun omkring halvdelen af tilfældene var blevet registreret.

Bølge	Tidsrum	Anmeldte tilfælde	Bemærkning
Første	Juli–september 1918	Ca. 80.000	Mild, men hård mod militæranlæg
Anden	Oktober 1918–april 1919	Ca. 650.000	Her faldt omkring to tredjedele af dødsfaldene
Tredje	Januar–april 1920	Ca. 170.000	Sidste bølge

Skønnet er, at 15.000–18.000 danskere døde, og at omkring 80 % af de døde var mellem 15 og 45 år. Det vurderes, at op mod halvdelen af landets ca. 3,1 millioner indbyggere blev ramt.

Der blev oprettet nødlazaretter, og landlægers adgang til benzin var begrænset. Dødsannoncer i Tidsskrift for Sygepleje viser, at mindst 33 sygeplejersker og 8 sygeplejeelever døde i årene 1918–20. Franske og belgiske krigsfanger, der blev sejlet til Danmark efter fangenskab i Tyskland, døde også under pandemien, og nogle er begravet på Assistens Kirkegård.

Hvordan forsøgte man at begrænse smitten?

Tiltagene varierede fra sted til sted og fra bølge til bølge:

• forbud mod forsamlinger og lukning af skoler, i nogle byer genindført i tredje og fjerde bølge
• lukning af teatre og forskudte arbejdstider i nogle amerikanske byer
• mundbind, som blev uddelt i fx Seattle og anbefalet i Japan
• streng karantæne ved havnene i Australien, som udskød sygdommens ankomst til 1919
• nødlazaretter i Danmark

I 1918 kendte man endnu ikke influenzavirus som årsag til sygdommen. Hvordan en bakterie i en periode blev udpeget som årsag, og hvorfor den stadig bærer navnet influenzae, forklares på siden om navneforvekslinger.

Efter pandemien

H1N1-typen har siden givet sig til kende igen. Også pandemien i 2009 skyldtes en H1N1-virus, selv om det var en anden variant end den fra 1918. Det og de øvrige pandemier siden 1889 er samlet på siden om pandemier. Hvordan influenza overvåges i Danmark i dag, beskrives under sæsonen. En oversigt over fagudtryk som pandemi, epidemi og subtype findes i ordbogen.